Vi mødes i klubben kl. 8.00 og pakker kajakkerne, hvorefter vi kører til Skærbæk Kajakklub og lægger kajakkerne i. Der kan ikke parkeres ved klubben, men efter vi har læsset af, kan der parkeres ved Strandparken 100 m væk.
Planen er at ro rundt i den nordlige del af Lillebælt - under broerne op til Røjle Klint, hvor vi spiser frokost.
Når vi er blevet tanket op, går turen tilbage gennem Lillebælt. En tur på ca. 30 km, og vi forventer at være retur ved Skærbæk ved 16 - tiden.
Undervejs laver vi nogle kryds, så der kan blive lejlighed til at øve roning i mere eller mindre strøm, nok mest mindre.
Anne Marie og Thomas