Om Kolding Kajak Klub

Kolding Kajak Klub havde stiftende generalforsamling på Højskolehjemmet d. 11. maj 1934, med deltagelse af 30 aktive kajakroere, og er dermed en af landets første kajakklubber. Du kan læse mere i afsnittet Historie.

Klubben startede traditionelt med medlemmer inden for tur- og kaproning, hvor gode instruktører og aktive roere, har skabt og stadig skaber mange fine resultater, både inden og uden for klubben. Lige nu er nye ungdomsroere og deres engagerede instruktører endnu engang ved at sætte Kolding Kajak Klub på landkortet.
 
De senere år er havkajak blevet populært og Kolding Kajakklub har en velfungerende havkajakafdeling med mange aktive medlemmer, veluddannede instruktører og spændende ture i forskellige sværhedsgrad, så der er noget for alle.
 
Kolding Kajak Klub er perfekt placeret ved Kolding Å, hvor vi både har adgang til åens stille vand samt Kolding Fjords vide vande og herfra til Lillebælt. Det betyder, at der kan roes kajak hele året rundt. I foråret 2006 flyttede klubben ind i lækre nye lokaler i det ny opførte klubhus, hvor vi har adgang til motionsrum, sauna samt stort fælleslokale til daglig hygge og fest. 
 
Medlemmerne af Kolding Kajak Klub holder alle af at ro i kajak, men vi er også en klub, der har mange aktiviteter ud over kajaksporten, og man kan lokke Koldings kajakroere til mange ting, bare man tager initiativet. Du kan selvfølgelig læse om kommende aktiviteter på klubbens Kalender.
 
 
  
                                                                       
Vi takker vore sponsorer

Kolding Kajak Klub

Trindholmsgade 20, 6000 Kolding