Ny ungdomsroer 2018  

Nye ungdomsroere i alderen (10)12-14 år træner i klubben 2 gange ugentligt. Der er kun opstart for (10)12-14 årige. De 14-18 årige er øvede ungdomsroere. Træningsdagene bliver: mandag og onsdag fra kl. 16.30 til 18.30. Det er vigtigt, at man kan deltage begge dage, da vi bygger træningen og den basale viden op omkring det, som blev øvet gangen før.

Der er opstart for nye roer mandag den 30. april og onsdag den 02. maj 2018. Mød op begge dage, så du/I kan se om det er noget. Onsdag den 02. maj 2018 vil vi slutte af med et lille infomøde og efterfølgende indmeldelse (forældre skal deltage). Sæsonprogrammet og andre praktiske oplysninger vil blive fremlagt.

Lørdag den 05. maj 2018 kl. 09.30 til 19.00 vil der være en opstartsdag, som alle skal deltage i. Det vil både blive en ryste sammen dag med sjov og hygge, praktiske øvelser og vigtig viden omkring det at være ungdomsroer i Kolding Kajakklub. Entring og makkerhjælp, svømning (svømmeprøve), sikkerhed på vandet, omgangstonen i klubben, førstehjælp, leg og roning. Vi skal være i svømmehal fra kl. 16.00 til 18.00.

De nye ungdomsroere vil blive betegnet som bobler.

Er man voksen medlem af Kolding Kajak Klub og har børn, der ikke er fyldt 12 år, og som gerne vil til at ro kajak, er der mulighed for at starte op sammen med sit barn på ungdomsroning holdet Det er vigtigt, at man som minimum kan svømme 350 m og ikke er bange for vand. Samtidig er I forpligtiget til at underrette, hvis den unge lider af kroniske sygdomme eller diagnoser, som vi skal have kendskab til.

Mere info om ungdomsroning kan fås ved: Ungdomsansvarlig og cheftræner Peer Christensen tlf. 6095 5918 // peerpagaj@gmail.com Ungdomsroere – der ikke er i elitegruppen – betegnes som bobler aspirant.

De er øvede kajakroere, mestrer egen entring, er sikker i de fleste af vores kajakker, nyder kajakroning og deltager i vores klubrelatere arrangementer. Men de er ikke interesseret i den hårde og målrettede træning, der foregår i elitegruppen.

TRÆNINGSTIDER:

Mandag kl. 16.30 til 18.30

Onsdag kl. 16.30 til 18.30


Banner