Tekniktræning havkajak er for dig som måske trænger til at få genopfrisket dine tekniske færdigheder, og dig som måske bare mangler en undskyldning for at komme på vandet. I løbet af 6 uger kommer vi, via træningsaftener med et fast program, de fleste discipliner igennem, hvor vi kigger lidt dybere på årsag og virkning. Programmet fremgår af kalenderen, og du kan se opslaget på tavlen i klubben.
Du kan deltage uanset hvilken pagajtype du ror med. 
 
Det er ikke hensigten at du skal i vandet, med mindre der er tale om redningsøvelser. Datoer for planlagte redningsøvelser fremgår af oversigten.
 
På denne træningsaften starter vi med lidt repetion, og derefter ser vi nærmere på lavt og højt støttetag, samt det lidt teknisk svære telemarksving.
 
Påklædning: Minimum våddragt og vindtæt rojakke, samt personligt sikkerhedsudstyr. Derudover er det en god ide at medbringe noget at spise og drikke.