Elitetræning 2021

Kolding Kajakklub tilbyder også elitetræning til dem der ønsker, at satse på kajaksporten i aldersgrupperne U14 til U23.

Der er et etableret samarbejde med Vejle Kajakklub i Talentcenter Trekanten omkring månedlige vintersamlinger samt vinter/forårs træningslejre.

Der tilbydes Team Danmark ordning ved optagelse på en ungdomsuddannelse.

Ungdomsafdelingen har en veletableret træningsgruppe, der træner seks dage om ugen inkl. to dage med morgen træning.

Træningen omfatter svømning, løb, vægttræning, coretræning og kajakroning. Svømning foregår i Brændkærskolens svømmesal i vinterperioden.

Løb med udgangspunkt fra klubben, vægttræning og coretræning i klubbens træningslokale. Roning på Kolding Å eller fjorden.

Der tilbydes deltagelse i tre træningslejre i 2021:  

  • Langrendstræning i Norge eller Sverige i uge 7 – hvis Corona-19 tillader!
  • Lago Maggiore, Italien omkring påsken. Den 27.03 til den 11.04 – hvis Corona-19 tillader!
  • Preetz, Tyskland i sommerferien Den 27.06 til den 09.07.

Deltagelse i stævner i Danmark og Nordtyskland er en del af kravene, for at være i ungdom elite.

Klubben råder over K2 og K4, således at mandskabsroning er en naturlig del af træningen.

Den ugentlige træningstid er:

Mandag og torsdag             kl. 16.30 til kl. 18.30

Tirsdag, onsdag og fredag   kl. 16.00 til kl. 18.00

Tirsdag og torsdag              kl. 08.00 til kl. 09.30

Lørdag                               kl. 09.30 til kl. 14.00

Mere info om ungdomsroning kan fås ved:

Ungdomsansvarlig og cheftræner Peer Christensen tlf. 6095 5918 // peerpagaj@gmail.com


Vi takker vore sponsorer

Kolding Kajak Klub

Trindholmsgade 20, 6000 Kolding